Jørgen H. NielsenJørgen H. Nielsen

Artikel af MJ Knud Rasmussen – Aktivt og passivt forsvar af danske flyvestationer i 1968

                           Aktivt og passivt forsvar af danske flyvestationer i 1968.

 

Den 15. august 1968 tiltrådte jeg tjeneste ved Flyverstabens Operationsafdelings Planlægningssektion. Afdelingschefen var oberst Børgesen, en hædersmand af rang, som jeg satte stor pris på. Da jeg blev introduceret for ham lagde han vægt på, at de skrivelser jeg skulle skrive udkast til, skulle være på smukt dansk og/eller engelsk. Det var et godt råd, som jeg fulgte.

Planlægnings Sektionens chef var oberstløjtnant (senere oberst) Faaberg, en meget dygtig og dedikeret officer, der arbejdede flittigt og målbevidst på de store igangværende planlægnings arbejder vedrørende aktivt og passivt forsvar af flyvestationer. Jeg skulle være sagsbehandler på dette område.

Baggrunden var Seksdagskrigen, der startede den 5. juni 1967.

 Denne dag havde Egypten, Syrien og Jordan besluttet at starte en krig, der skulle tilintetgøre Staten Israel en gang for alle. Denne plan var længe kendt i detaljer af den israelske efterretningstjeneste, Mossad. Det israelske forsvar kommer Fjenden i forkøbet og samme dags morgen iværksættes plan: Operation Focus. Lidt over kl. 0700 om morgenen bryder Helvede løs på de egyptiske luftbaser. I et nøje planlagt angreb ødelægger israelske kampfly hundredvis af egyptiske MIG fly, der stod i rækkevis klar til start mod de israelske mål så snart de egyptiske besætninger havde afsluttet deres morgenbøn til Allah. Kl. 10.35 erklærede den israelske ledelse, at Egyptens luftvåben var totalt ødelagt (på godt tre timer), og den israelske indmarch i Gaza og Sinaiørkenen blev beordret.

Moshe Dayan (20. maj 1915 – 16. oktober 1981), israelsk militær leder og politiker. Han var i perioden 1953-58 leder for det Israel Defense Forces (IDF). Efter Seksdageskrigen blev Moshe Dayan verdenskendt for sin ubøjelige sejrsvilje.

En virkelig øjenåbner for NATO.                                                

NATO’s øverstkommanderende i Europa (SACEUR) blev stærkt bekymret for om det samme kunne ske for de europæiske flystyrker under et sovjetisk overraskelses angreb. Da svaret var ja blev det besluttet at anvende betydelige NATO midler til beskyttelse af de europæiske flyvestationer i form af aktivt og passivt forsvar af disse.  SACEUR udsendte anvisninger for hvad det enkelte NATO land skulle gøre, og for at sætte gang i landene var der en tidsfrist for planens udførelse, der var betingelse for NATO tilskud. SACEURS motto I sagen var: ”SURVIVAL TO OPERATE, der senere blev en afdeling i NATO Tac Evals”. (For Danmarks vedkommende var tilskuddet fra NATO på 400 mill. danske kroner.)

Travlhed i Flyverstaben.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe med bl.a oberstløjtnant (senere generalløjtnant) Amled som formand og mig som sekretær.  Amled skulle vise sig at være en førsteklasses samarbejdspartner. Jeg husker tydeligt vores først møde i sagens anledning. Amled sagde: Rasmussen, dette er et slemt forsømt område, der nu skal rettes op. Nu gælder det om at motivere flyvestationerne og få dem til at arbejde efter vores (SACEURS) anvisninger”.  Jeg mindes med glæde vores gode samarbejde Amled, der var uddannet operativ pilot og FLV officersskole og jeg, der som gammel infanterist fra FLV for længst nedlagte Kupeskadriller og Fodfolkets Kornetskole på Kronborg samt Hærens Officersskole, med en god baggrund i overlevelses foranstaltninger: skjul, sløring og dækning.  Vi udgjorde et godt makkerpar. Og så gik vi i gang med rejser til flyvestationerne for at orientere dem om sagerne, og vi havde den store glæde at overalt at få flot respons, og alle steder kunne man se det nødvendige i at komme i gang.

Aktive foranstaltninger.

Hærens luftværnsartilleri såvel de gamle L 60 kanoner, og 12,7 mm i firling affutage, i alt 37 pjecer, såvel som de mere moderne radarstyrede L 70 kanoner blev overført til FLV og udgjorde sammen med FLV HAWK eskadriller de aktive foranstaltninger, der blev fordelt til de pågældende FSN.

Passive foranstaltninger.                               

 Disse var mere komplicerede og omfattede bygning af  12 – 18 solide jernbeton bunkers pr flyvestation til fly, der skulle kunne tåle et ”near miss” på fem meter, af en 500 punds bombe, det samme gjaldt kommando faciliteter på hver FSN, der desuden skulle sikres mod kemiske våben. Der skulle bygges rullebaner der forbandt de enkelte flybunkers med rullebaner og runways. Dertil kom mange andre passive foranstaltninger, eksempelvis skulle der på hver FSN være oplagt grus og hurtigstørknende cement af mærket Rapid (størknetid 10 min). Og der skulle være planer for at lokale entreprenører, der var øremærkede til i krig at retablere bombede runways og rullebaner.

Afslutning.                                                                         

Dette var historien om den nødvendige ”hardning ” af de danske FSN, der startede i 1968 ca. et år efter Seksdagskrigen. Den danske plan der fyldte en hel bog pr. FSN blev færdig til tiden, godkendt af SACEUR, der udbetalte kr. 400 millioner.  I løbet af de kommende par år blev planerne og bunkersbyggerierne gennemført. Amled og jeg var ikke helt fri for at være stolte over at vi sammen med FSN var kommet til vejs ende med dette store forehavende.  General Amled er for længst afgået ved døden, men jeg mindes ham stadig med stor glæde.

Knud Rasmussen                                                                         Kalundborg, den 19. dec. 2017

Major pens.